Doris Uhlich

Workshop ”Energetic Icons”

Workshop

Varighed: 10.00 - 17.30 | Sprog: Engelsk |

Med koreograf Doris Uhlich og DJ Boris Kopeinig fra Østrig
Åben for alle niveauer

Workshoppen er kurateret af Det Frie Felts Festival og Waves Festival, og udbydes i samarbejde mellem de to festivaler.

Metoden, der gøres brug af på workshoppen, kaldes “Energetic Icons” og er udviklet af Doris Uhlich. 

Hun siger følgende om metoden: ”Vi vil forsigtigt engagere os i en arkæologi af energi og udforske, hvor udgravningen vil føre os hen, og hvilke former for frigørelse af energi, vi kan finde. Hver krop har forskellige muligheder for at forme den individuelle energi. Den giver mulighed for flere både individuelle og kollektive danseformer.” 

Hun fortsætter:
”Hvilke bevægelser lader kroppen op? Hvor tager kroppen os hen, når batterierne efterhånden er fyldt op? Det er en dansemåde, hvor bevægelsens energi er vigtigere end selve dens form, og hvor vi kan opleve energioverførsel på forskellige måder og i forskellige konstellationer.”

Boris Kopeinig vil være live DJ på workshoppen. Hans DJ-sæt er drevet af technoide rytmer og syntetiske frekvenser, der udforsker zoner inden for lydeksperimentering og dansegulvets festligheder. Lyd når som bekendt ikke kun ørerne, men trænger også ind i kroppen, som begynder at opfatte lyd i alle dens enkeltdele samt i sin helhed.

Om Doris Uhlich
Doris Uhlich er en anerkendt østrigsk koreograf, performer og dansepædagog. I sine produktioner udfordrer hun ofte konventionelle formater og kropsbilleder. Hun arbejder med mennesker med forskellige baggrunde – også i kropslig forstand, demonstrerer nøgenhedens potentiale ud over erotik og provokation, undersøger forholdet mellem menneske og maskine på forskellige niveauer eller udforsker fremtiden for menneskekroppen i en tid med kirurgisk og genetisk perfektion. Hun har modtaget adskillige priser og udmærkelser.

På Metropolis i København kan man opleve Doris Uhlichs forestilling Habitat den 28., 29. og 30. juli. Læs mere HER

https://www.dorisuhlich.at/en

Pavillon K, Skovvej 2
Program 25.08 Fredag

Her er dagsprogrammet for workshoppen:
Kl. 10.00 – 12.30 Workshop del I
Kl. 12.30 – 13.30 Frokostpause
Kl. 13.30 – 16.00 Workshop del II
Kl. 15.45 – 16.15 Offentlig præsentation af workshoppen
Kl. 16.30 – 17.30 Kunstnersamtale med Doris Uhlich, modereret af Vibeke Wern, danseanmelder og cand. mag. i musik- og dansevidenskab. 

Adresse: Pavillon K, Skovvej 2, 4760 Vordingborg.

Pavillon K er kørestolsvenlig. Der er adgang til et toilet i stueetagen for kørestolsbrugere og adgang til salen uden trapper.

Deltagerpris: 200 kr.

Tilmelding her