Dansk Samtidscirkus Brancheforening og Waves Festival
Branchedag/SEMINAR FOR DANSK CIRKUS netværk
Branchedag
Varighed: 10.00 - 16.00 |
Waves Festival i samarbejde med Dansk Samtidscirkus brancheforening
I 2021 mødtes en lang rækkes cirkusaktører til cirkus-branchedag i Vordingborg under Waves Festivalen. Formålet var at gøre status for Nycirkus i Danmark.
Et output fra branchedagen i 21 var behovet for at få etableret en brancheforening, der kan samle cirkusaktører i landet på tværs af organisationer, scener, kompagnier og artister/performere. Siden da, er brancheforeningen Dansk Samtids Cirkus blevet stiftet. Formålet er at arbejde for cirkus’ vilkår – både hvad angår uddannelse, projektstøtte, produktions- og træningsfaciliteter og at skabe mere gunstige vilkår og bedre muligheder for alle, der arbejder med de nyere cirkusgenrer i Danmark.
I år inviterer Waves Festival igen til seminar, nu i samarbejde med brancheforeningen. Denne gang har vi fokus på vidensdeling, inspiration og netværk i forbindelse med turné.
Turné- og spillejobs er i stigende grad en del af komplekse strategier, der tager hensyn til diversitet, udvikling, målgrupper og indsatsområder. Formålet med dagen er at inspirere til hvordan der kan tænkes i nye formater og til at finde nye vej.
Lektor Michael Eigtved vil give sit blik på dansk cirkus, og hvad han ser af muligheder og perspektiver for fremtiden.
Bruno Costa er en stor kapacitet indenfor europæisk cirkus. Han er en af lederne af den portugisiske kulturaktør Bussola, som bl.a. har til formål at udvikle udendørs scenekunst og samtidscirkus iPortugal i dialog med artister, regeringen og private organisationer. Han er også bag Leme festival (Festival of contemporary circus and artistic creation for unconventional spaces) www.bussola.com.pt/leme-2022 og EU projektet Beta Circus www.bussola.com.pt/beta-circus-participatory-experience. Han vil bl.a. fortælle om BETA CIRCUS, der har fokus på nye tendenser inden for moderne cirkus og udforsker participatory circus som en fremtidig tendens.
Statens Kunstfonds forperson for projektstøtteudvalget Gitta Malling fortæller om udvalgets fokusområder og blik på samtidscirkus, og tager imod spørgsmål og er i dialog med deltagerne.
Hør om forskellige danske cirkusprojekter, der på forskellige vis går nye veje, og mød danske cirkus festivaler og hør hvad de er optagede af.
Der vil også være en session hvor deltagerne udveksler erfaringer af egen vision og egne udfordringer i en stramt faciliteret ramme.
Dagen modereres af Michael Eigtved, lektor ved Institut for Kunst- og Kulturvidenskab, Københavns Universitet
Tilmelding her.
Pavillon K, Skovvej 2
Program 22.08 tirsdag
Kl. 10.00 – 10.10 Velkomst og baggrund for dagen ved Waves Festival & Dansk Samtidscirkus Brancheforening
Kl. 10.10 – 10.30 Michael Eigtved – overblik, potentialer og muligheder i dansk cirkusmiljø
Kl. 10.30 – 11.30 Bruno Costa/ Bussola, LEME Festival for contemporary circus &
EU projektet BETA CIRCUS
kl. 11.30 – 11.40 Kort pause
Kl. 11.40 – 12.30 Dialog med Statens Kunstfond ved Gitta Malling forperson projektstøtteudvalget
Kl. 12.30 – 13.30 Frokost
Kl. 13.30 – 13.40 Søren Flor, projektleder, orienterer om ny cirkusuddannelse i DK
Kl. 13.40 – 14.00 Dansk Artistforbund ved Sara Indrio, perspektiv på udviklingen i dansk cirkus
Kl. 14.00 – 15.00 Nye formater
- Glimt Amager
- Cikaros
- Passage Festival
- Cirkus Syd
Kl. 15.00 – 15.45 Introduktion til arbejdslivsprismen om det bæredygtige arbejdsliv og udfordringer i branchen, dialog i plenum
Kl. 15.45 – 16.00 Opsamling og afrunding
Kl. 16.00 Tak for i dag. Nu skal I ud på festivalen og se scenekunst
Kl. 16.30 – 17.00 Next Zone ”Transhumanist” – Valdalsparken (gratis)
Kl. 17.10 – 18.00 La Belle Ecole ”Caricatos” – Slotstorvet (gratis)
Kl. 19.30 – 20.35 Sew Flunk Fury Wit ”Støv” – Pavillon K (Særpris for deltagere på branchedagen 50 kr., der er begrænsede pladser, kan blive udsolgt).
Kl. 21.12 Fælles hjemtur fra Vordingborg Station til København H med tog
PRAKTISK
Deltagelse er gratis, men tilmelding er nødvendig, og der vil være et no-show fee på 200 kr. (Der betales 200 kr. ved tilmelding, som man får tilbage efter arrangementet, hvis man har deltaget)
Dette fordi vi binder os på at betale togbilletter for alle tilmeldte.
Tilmelding senest 19. august.
Vi mødes kl. 8.20 på perronen på Københavns Hovedbanegård, og tager toget sammen kl. 8.44 mod Nyk. F.
Fælles hjemtur er kl. 21.12 fra Vordingborg station.
Togbillet er kun gratis og betalt af festivalen hvis man deltager på de fælles afgange.
Med togkørsel i stedet for bus, ønsker vi at medvirke til en mere bæredygtig indstilling.
OBS: Du kan godt møde op på branchedagen uden at være tilmeldt, så skal du bare selv betale for transport og selv stå for din frokost.