TÆT PÅ INSTRUKTØR CLAUDIO STELLATO
Tæt på – et nyt koncept på WAVES Festivalen
Varighed: 60 min |
Tæt på … er portræt-samtaler med nogle af WAVES Festivalens mange kunstnere. Samtalerne går tæt på kunstnerne som mennesker med kunsten som et vigtigt omdrejningspunkt i deres liv. Hvem er mennesket bag de værker, vi oplever på WAVES Festivalen?
Hvorfor laver de kunst? Hvad er meningsfuldt for dem? Hvad ønsker de at give til verden gennem deres værker? Hvad er betydningsfulde temaer og inspirationskilder? Hvad får dem igennem, når livet som kunstner kræver ofre der river langt ind i sjælen?
Samtalerne foregår i en afslappet og hyggelig café-atmosfære. Ønsket er at skabe et almen- menneskeligt rum, som er imødekommende overfor lokale festival-gængere såvel som for dem, der arbejder professionelt med scenekunst. Alle er meget velkomne. Det er netop pointen, at når vi mødes på tværs af baggrund, med scenekunstens inderste kerne af betydning i fokus, så handler det ikke længere om kunsten som profession, men om menneskelivet, og hvad der er vigtigt og har værdi.
På WAVES Festival 2021 kan du møde Claudio Stellato, instruktøren af Work. Læs mere om WORK her
PAVILLON K, SKOVVEJ 2, 4760 VORDINGBORG
Program:
13.15-14.15
Claudio Stellato i samtale med Franziska Bork Petersen, ph.d. i Performancestudier.