Paolo Nani Teater (DK)
Jekyll on ice
.
Varighed: 45 min. | Alder: Alle
BEMÆRK ændring i programmet.
Tripottes erstattes af Paolo Nani.
En skør udgave af Dr. Jekyll og Mr. Hyde
I Paolo Nanis fortolkning er Jekyll en sjov, rund og charmerende figur, en is-sælger med sin helt egen måde at drive forretning på. I løbet af forestillingen, under en dramatisk eskalering, står Jekyll over for det ene mere absurde optrin efter det andet.
Muligvis vil isen ende med at smelteog luften sive ud af ballonerne inden publikum kan nå at nyde dem, men til gengæld er de sikret fest, overraskelser og grin for alle pengene!
Forestillingen afbilder med varme og humor hovedpersonens forsøg på at skabe balance, mellem det at søge opmærksomhed uanset konsekvenserne, og det at være tro mod sig selv og acceptere at være den man er.
Forestillingen er inspireret af den anderledes alvorlige roman ”Dr. Jekyll & Mr. Hyde” af den skotske forfatter Robert L. Stevenson.
Jekyll On Ice er en ordløs teaterforestilling, baseret på enkle, med effektfulde visuelleog akustiske virkemidler.
Ved hjælp af slapstick, kæmpe balloner og en charmerende isvogn, fyldt med den lækreste is, samt andre finurlige rekvisitter, sætter Paolo Nani sine mange års erfaring som skuespiller på prøve i en tempofyldt, musikalsk og interaktiv forestilling for hele familien.
Lavet med støtte fra Det Danske Teaterråd.
22.08 TIRSDAG
Valdalsparken kl. 14
Gratis
Skuespiller: Paolo Nani
Koncept: Paolo Nani i samarbejde med Frede Gulbrandsen og Valentino Dragano
Instruktion: Frede Guldbrandsen & Valentino Dragano
Assistent: Line Svendsen
Scenografi & Kostume: Julie Forchhammer
Specielle effekter: Peter Kapabel
Técnico: Per Aagaard
Produktionsleder: Helle Mørch