Peter Kehls Pocket Brassband

WAVES Goodbye concert

Starter på Slotstorvet efter afslutningsforestillingen

Efter en uge fyldt med nye indtryk og fantastiske teateroplevelser lukker vi WAVES Festival 2021 med et brag af en afslutningsfest. Musikken er lagt i kyndige hænder hos Peter Kehls Pocket Brassband, der er et kompakt street brassband, som kan sætte fut i enhver lejlighed med deres blanding af New Orleans funk klassikere og kendte pop numre udsat for brass(!). Der er fest og dansegaranti, og man vil føle sig hensat til Mardi Gras i New Orleans i det øjeblik, koncerten starter. Det gør den faktisk ude på Slotstorvet, så snart lørdagens afslutningsforestilling er slut. Her starter bandet op og vil så marchere mod STARS, hvor koncerten og festen vil foregå. Forhåbentlig følger der masser af glade Waves-gæster efter bandet, for der er gratis adgang til festen og masser af plads på dansegulvet.
Medlemmerne i bandet kommer fra bl.a. WonderBrazz, Jazzfive, DR Big Band, Thorbjørn Risager & The Black Tornado og Tuesday Night Brass Band.

STARS, Algade 84

28.08. Lørdag kl. 22.00


Line-up:
Peter Kehl (trp + voc)
Johan Bylling Lang (sax)
Ola Åkerman (trb)
Jakob Munck (sousafon)
Niclas Bardeleben (trommer)