eMIX dag

man 22. aug 2011, kl.10:00
type: X-tra, Paneldebat, e-MIX
spillested/se på kort: STARS
udsolgt/lukket arrangement

  

eMIX samarbejdet er et nyt internationalt kvalitetsstempel for mime og visuelt teater. Hovedformålet med eMIX er at formidle og promovere denne form for teater og udvide publikums interesse for det.

 

eMIX dagen består af paneldebat, information om eMIX, forestillinger og Artist Talks, og er målrettet mod arrangører af teater samt unge teatergrupper inden for feltet – men alle er velkomne.

 

Dagen starter med en paneldebat, der handler om, hvad mime og visuelt teater er i dag, og om eMIX konkret. Hvad projektet går ud på, og hvordan man bliver en del af det – som kunstner eller som opkøber af forestillinger. Med eMIX vil det nemlig være muligt fremover at støtte nye, bemærkelsesværdige forestillinger og give dem en synlighed internationalt på en helt anden måde end ellers.

 

Initiativet til og udformningen af eMIX kommer fra Marc Crauwels, fra International Crossroads Festival i Belgien. Han deltager i mandagens debat, hvor tilhørerne kan høre direkte fra ham, hvad tankerne bag eMIX er, og hvorfor der er brug for sådan et internationalt samarbejde og kvalitetsstempel. Fra Danmark deltager Susanne Danig fra Cantabile 2. De to vil også fortælle om de muligheder, eMIX rummer. Både for det publikum, der får præsenteret forestillingerne, for formidlerne af dem, og for de kunstnere, der kunne tænke sig at blive en del af programmet.

 

I paneldebatten – der foregår på engelsk - deltager også kompagnierne Spettatori (CH) samt L'Optimiste og Paolino & Co. (F).

Moderator er journalist Rikke Rottensten.

 

Efter paneldebatten er det muligt at se to danske forestillinger samt de første udvalgte eMIX forestillinger.

 

  • 10.00-12.00: på Stars: Hvad er mime og visuelt teater – paneldebat med Spettatori samt L'Optimiste og Paolino & Co. – Moderator Rikke Rottensten
  • 12.30-13.15: Performance med Carte Blanche på Marienbergskole i Vordingborg (gåtur fra Stars)
  • 13.30-14.30: Frokost på Hotel Kong Valdemar og møde med Sara Topsøe (Carte Blanche)
  • 15.00-16.30: Performancen Seek to Seek på Vinterbølle Strand (en Minibus kører fra Hotel Kong Valdemar 15 min. før)
  • 17.00: Performancen Le Placard (Skabet) på Vordingborg Teater plus kort Artist-talk ledet af Susanne Danig
  • 18.00-19.30:  Middag på Restaurant Babette
  • 20.00: Spettatori på Vordingborg Teater efterfulgt af Artist-talk ledet af Susanne Danig
  • Fra 21.00: Natcafé på Stars med bandet Camillocromo

 

Tilmedling til eMIX dagen nødvendig. Klik her.

Waves Festival  -  c/o Cantabile 2  -  Kostervej 2b   -  4780 Stege   -  Danmark  -  Tel. +45 5534 0119   -  mail@wavesfestival.dk
er støttet af:
Vordingborg Kommune, Kunstrådet, Region Sjælland, EU og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri,
Nordisk Kulturfond, Bikubenfonden, A.P. Møller og Hustru Chastine McKinney Møllers Fond til almene Formaal,
Augustinus Fonden, Ramon Llull, Tuborgfonden og Vordingborg Handelsforening